Fra kancellistil til moderne sprog

”Skriver I der henne, Karle?”, skrev Holberg i komedien ”Den Stundesløse” i 1723.

Den stundesløse havde fire skrivere til sin rådighed, og dem holdt han travlt beskæftiget samtidig med, at han selv forvirret involverede sig i forskellige forretninger på én gang.

I dag, næsten 300 år senere, har en arbejdsgiver eller en chef ikke længere skrivere til sin rådighed. Hun eller han må ofte selv sidde ved tasterne og skrive de breve og øvrige tekster, der skal sendes ud til kunder og samarbejdspartnere. Det stiller nye krav om sproglige kompetencer og en indsigt i, hvordan man skriver et moderne dansk.

Skriverne i Holbergs komedier har sikkert skrevet på tysk, men når sproget var dansk, har det helt op i vores tid været almindeligt at bruge et formelt og upersonligt sprog i erhvervslivets tekster. Det gammeldags sprog, som vi kalder kancellisprog, har først og fremmest været brugt af offentlige myndigheder, men det har også smittet af på det sprog, man bruger i det private erhvervsliv.

Men nu har piben fået en anden lyd. I 1985 kom forvaltningsloven, som indeholdt et afsnit om, at borgerne skal kunne forstå, hvad de offentlige forvaltninger skriver til dem. Siden har forskellige ministerier, styrelser og kommuner arbejdet med deres sprog med henblik på at formulere sig enkelt og forståeligt.

Det er imidlertid en lang og sej proces at ændre det sproglige udtryk i offentlige tekster, og i januar 2004 diskuterede man igen sprog i Folketinget. I regeringens redegørelse, afsnit 9, står der, at ”Regeringen anbefaler, at myndigheder og institutioner intensiverer den sproglige indsats, så sproget i den offentlige sektor bliver klart, forståeligt og korrekt.”

”Jamen, hvis det er alvorlige ting, man skriver om, eller noget med mange penge, så kan man da ikke bare bruge et almindeligt sprog” er en af de reaktioner, jeg får, når jeg diskuterer moderne sprogbrug med folk. Og det er et meget godt udtryk for, at den gamle, stive, upersonlige og formelle sprogstil er svær at udrydde.

Det, man skriver, bliver lidt mere betydningsfuldt, hvis man bruger kancellistil, er der stadigvæk mange, der synes. Og hvis man skal give et afslag, opfatter kunden det nok bedre, hvis sproget er knapt og upersonligt. Med et formelt sprog kan man som afsender puste sig op og tro, at læseren får større respekt for det, man skriver.

Men det er min pointe, at man kan skrive om alt i et moderne, aktivt, enkelt og forståeligt sprog.

Det vil oven i købet have den positive effekt, at modtageren forstår det, der står i brevet eller dokumentet, og det er vel egentligt det, der er formålet med at skrive til folk. Man kan sagtens bevare seriøsiteten og undgå misforståelser, selvom man skriver moderne dansk.

Heldigvis er det sådan, at de fleste mennesker godt kan udtrykke sig enkelt og klart. De skal bare have at vide, at det nu er legalt at bruge et moderne sprog, når man skriver professionelt.

En god sidegevinst er, at afsenderen så også selv forstår det, hun skriver. Mange sagsbehandlere har brugt standardafsnit i breve, uden at være helt sikker på, om det nu var det rigtige, der stod.