At lugte og at dufte

”Han er henne at dufte til roserne”, sagde hun. Og jeg tænkte, at det kunne han ikke være, for sådan kan man ikke sige. Det er roserne, der dufter, ikke ham.

I dag bruger mange mennesker ordet ”at dufte” forkert. De bruger det, som om det er noget, man kan gøre med sin næse. Årsagen er sikkert, at ordet ”at lugte” har fået en negativ klang. Formentligt forstærket af, at det i dag er noget så forfærdeligt, hvis noget lugter.

Vi sprøjter, smører og vasker os for ikke at komme til at lugte af andet end parfume, og vi – jeg – poster wc-rens i wc-skålen, fordi der meget hellere må lugte af kunstige fyrrenåle end af det, der ellers let kommer til at lugte af på et wc. Miljømæssigt er det sikkert en katastrofe, men da dette er en hjemmeside om sprog og ikke om grønne områder, vil jeg igen gå over til det væsentlige.

Ordet ”en lugt” betyder iflg. Nudansk Ordbog en sanseoplevelse, som mærkes med næsen.

”At lugte” betyder at udsende en lugt eller at opfatte en lugt. Dette ord kan altså godt bruges på begge måder, at noget lugter, og at nogen lugter noget.

”At dufte” betyder at udsende en duft. Mens ”en duft” betyder en behagelig lugt, som ikke er så stærk.Absolut at foretrække for ”lugt”, som, vi alle sammen kan mærke, lugter helt anderledes dårligt!

Men ordet ”at dufte” kan ikke bruges om det at opfatte en lugt/duft.

Måske går det med ordet ”at dufte”, som det er gået med så mange andre ord, at betydningen udvides og ændres, fordi ordet bruges på en ny måde. Men indtil da er han altså henne at lugte til roserne.