Levende og moderne formidling

Sprogbutikken Profil Inger Helle-Nielsen Sproget i virksomheden Situationer og behov Analyse af virksomhedens skriftlige materiale Sprogpolitik Eksempler Tekstarbejde Eksempler Individuel support Kurser Forløb Teoribog ''Med andre ord'' Udvalgte afsnit Kontakt Kundeliste Sprog i dag Godt nytår (med stort eller småt) Fra kancellistil til moderne sprog Det korrekte komma Det gode mailsprog Sammenhæng mellem mundtlig og skriftlig kommunikation Jeg, mig, man og du At lugte og at dufte Forside

Tekstarbejde - Eksempler

Pressemeddelelse

Nyt år med nyt sprog i virksomheden

Virksomhederne i Fakseområdet kan nu få en hjælpende hånd, når de skal udforme tekster. Hvad enten det drejer sig om kundebreve, nyhedsbreve, manualer eller tekster til hjemmesider, kan virksomhederne få løst opgaven hos Helle-Nielsen Kommunikation. Her kan virksomhedens ansatte desuden få råd og vejledning, hvis de selv ønsker at blive bedre til at skrive.

Indehaver Inger Helle-Nielsen kommer fra Farum, hvor hun har haft sin virksomhed i et par år. Hun er cand.mag. i dansk og samfundsfag, og hun har tidligere været gymnasielærer, ligesom hun igennem mange år har skrevet tekster og holdt sprogkurser i forskellige institutioner og virksomheder.

Inger Helle-Nielsen er flyttet til Fakse Ladeplads med sin mand, fordi de fik lyst til at komme ud i naturen og få god plads til både bolig og erhverv, og hun glæder sig meget til at løse opgaver for det lokale erhvervsliv. Ingen tekst er for lille eller for stor til, at Inger vil påtage sig opgaven, og virksomhederne kan sende alt lige fra stikord til et færdigt udkast på mail til Inger. I et samarbejde med virksomheden  finder Inger frem til den helt rigtige formulering af teksten, ligesom hun sørger for, at der bliver sat kommaer og rettet sproglige fejl.

Ingers varemærke er det enkle, klare og præcise sprog, der kan forstås af flest mulige. Du kan læse mere om Helle-Nielsen Kommunikation på www.hellekomm.dk

 

Referat

KV i Jette Frölichs eventyrverden.

Onsdag den 4.december mødtes vi til julemøde på Gl. Holtegaard, hvor Jette Frölich i år har Julestue på 10. år. Vi blev straks lukket ind i den forunderlige verden af spejle, mos og grene med glimmer, der danner rammen om udstillingen af Jettes julepynt.

Efter at vi havde kigget lidt på herlighederne, holdt Jette et oplæg. Her tog hun os med ind bag de smukke former og gav os lov til at kigge ind i den virkelige verden, som Jette også lever i. Stille og værdigt fortalte hun om den evindelige kamp – kvindelige ?? –  med at tro på, at det man laver er noget værd, før andre har sagt god for det. Om det at vokse så meget med sin virksomhed, at man risikerer at miste grebet om tingene, om at forholde sig til kopister og meget meget mere. Arbejdsdagen starter ved 8-9 tiden. Jette arbejder hver dag, og udover det kreative arbejde er der mange andre opgaver, der skal løses i den omfattende virksomhed med en stor produktion og med mange udstillinger både i Danmark og i udlandet.

Jette Fröhlich udstråler den samme ynde, som hendes produkter gør. Når man ser hende stå og fortælle midt imellem de strålende og fantasifulde ting, fornemmer man en sammenhæng mellem kunstneren og hendes mange små sublime værker. Man blev smuk inde i hovedet af at se på Jettes kunst og klogere af at høre hendes ord.

Ved 20-tiden gik vi i Spiseriet , nogle slæbende på flere fyldte indkøbsposer end andre! Her fik vi en lækker anretning, og snakken gik livligt ved bordene. Lisbeth holdt en lille velkomsttale, og over kaffen præsenterede vi os for hinanden. Tredive deltagere var mødt op, og der var en skønsom blanding af gamle og nye medlemmer og gæster. Stemningen var rigtig god, og Pia udtrykte stor tilfredshed med sit jule-café-møde. Iris fortalte på bestyrelsens vegne om de kommende arrangementer, som der kommer program for inden længe. Der blev samtidigt inviteret til, at nye bestyrelsesmedlemmer melder sig inden generalforsamlingen i marts.

Den inspirerende aften sluttede ved 21.30 tiden, og vi forlod de idylliske bygninger en god oplevelse rigere.

 

Små historier om virksomheder

Julefrokost og herrehåndbold i Farum Park

Dog ikke samtidigt…

Farum Park kan allerede nu melde udsolgt til de fire julearrangementer, de har udbudt. Den ene julefrokost blev udbudt gennem Farum ErhvervsForum, som ud over julebuffet også får musik af ”The Ten Sticks” og dragshow med Miss Candy & Miss Floss for pengene.

Herrernes håndboldlandshold kommer på banen, 20 dage i januar, hvor de slår sig ned på hotellet i Farum Park.

Mellem jul og nytår holder Farum Park lukket og åbner igen den 3. januar.

 

Nytårsmenu og julebuffet som takeaway

På Birkerød Kro er de parate til at levere de kommende højtidsmåltider ud-af-huset. Sidste år havde kroen stor succes med deres takeaway mad, og succesen gentages i år med en julefrokost og en nytårsmenu.

Har man ikke fået arrangeret julefrokosten, kan man således endnu nå at bestille den fra Birkerød Kro. Man kan vælge imellem en traditionel og en utraditionel udgave, og i begge tilfælde leveres maden i glas og porcelæn. Julefrokosten skal bestilles mindst 6 dage i forvejen.

Også nytårsmenuen fås i flere variationer. Her kan man vælge mellem en 3 retters og en 4 retters menu. Bestillingsfristen er den 21.12., og man skal bestille mindst 10 kuverter.

 

Effektiv og inspirerende hjemmeside

Allan Hansen fra Birkerød Kro er glad for sin nye hjemmeside. Kunderne besøger flittigt siden, og henviser ofte til, at de har tjekket menuer og priser, før de besøger kroen.

For Birkerød Kro er hjemmesiden således blevet et nyttigt markedsføringsredskab, og siden giver god kontakt med kunderne.

Den store succes kan aflæses i hjemmesidens besøgsstatik, hvoraf det fremgår, at 45 besøger siden hver dag.

:

Telefon: 44 95 24 93 | E-mail: ihn@hellekomm.dk

: